
Den hvide have er anlagt i 1999 med inspiration fra Sissinghurst, en af de kendte engelske haver. Plantevalg og sammensætning skyldes landskabsarkitekt Jane Schul.
Haven er bygget op som en klassisk renæssancehave med symmetriske bede, kantet af lave buksbomhække. Det er en hvid højsommerhave, med stauder der blomstrer i hvide og creme nuancer en stor del af sommeren. Duften fra de mange blomster er også et væsentligt element i haven.