Legepladsen

Verdens største Kompan-legeplads.

I lysningen af det lille stykke skov ved den store labyrint, ligger Kompan-legepladsen, opsat i 1994. Her udfordres de helt små af 8 sjove legeområder, som fornyes hvert år. På Kompans legepladser er sikkerheden i højsædet og de kendetegnes af de glade farver og former.

I midten af pladsen står et stort, 600 år gammelt, egetræ - det sidste træ fra perioden, hvor Egeskov blev bygget. Det menes, at pladsen med træet har fungeret som tingsted.